Offentligt ansatte har en vidtgående ytringsfrihed, som ledelsen ikke kan begrænse.Denne fundamentale rettighed har Folketingets Ombudsbudsmand ultimo 2016/primo 2017 haft flere lejligheder til at udtale sig om. SJ Law vil med ugens nyhedsbrev fremhæve to af de nyeste sager, som begge illustrerer, at de offentligt arbejdspladser tilsyneladende fortsat ikke har tilstrækkelig fokus på de gældende regler for offentligt ansattes ytringsfrihed og betydningen heraf ved iværksættelse af ansættelsesretlige sanktioner.
Sagen vedr. Campus Bornholm, udtalelse af 31. august 2016
En gymnasielærer henvendte sig til Folketingets Finansudvalg, hvor han kritiserede skolens ledelse for dens økonomiske dispositioner i forbindelse med et planlagt byggeri. Lærerens kritik omtalte blandt andet skolen som ”en synkende skude”, og han opfordrede til, at yderligere bevillinger blev kædet sammen med, at bestyrelsesformanden og direktøren blev afskediget. Kritikken blev udtalt dagen inden, Finansudvalget skulle vedtage en ekstraordinær bevilling til byggeriet.
Herefter afskedigede skolen læreren for ”bevidst illoyal optræden” og henviste til, at timingen af kritikken var et åbenlyst forsøg på at skade skolen. Afskedigelsen blev omtalt i medierne, og skoleledelsen sendte bl.a. et orienteringsbrev til skolens medarbejdere. Heri gav skolen udtryk for, at det kan være i strid med de ansattes loyalitetspligt, hvis lærerne ytrer offentlig uenighed i skolens økonomiske dispositioner.
Det er ikke helt klart, om Ombudsmanden fandt, at de fremsatte udtalelser i sig selv var en overskridelse af grænserne for en offentlig ansats udnyttelse af ytringsfriheden, idet Ombudsmandens strenge kritik i sagen angår Campus Bornholms håndtering af sagen, heriblandt at afskedigelsen var uberettiget.
Ombudsmanden understregede i sin udtalelse, at afskedigelsen tilsidesatte de regler og principper, der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden henstillede herefter til skolen om at genoptage sagen, og Ombudsmanden bad skolen om at sikre sig, at medarbejderne ikke var i tvivl om deres ytringsfrihed, således at der ikke fremover ville herske tvivl om, at de har ret til at fremsætte kritik af skolen i den offentligt debat uden først at få ledelsens tilladelse hertil.
Sagen vedr. indlæg på Facebook, udtalelse af 11. januar 2017
Ombudsmanden satte i denne sag igen fokus på grænserne for, hvor langt en offentligt ansat må gå i udnyttelsen af sin ytringsfrihed. En kommunal medarbejder ytrerede sig i en kommentar på Facebook, hvori han omtalte kommunaldirektøren som "en person, der måske ikke har sandhed som sin spidskompetence". Ombudsmanden understregede i denne sag, at offentligt ansatte ikke må udtale sig om deres chefer i en urimelig grov form, hvis udtalelsens indhold ikke er veldokumenteret.
Da den ansattes beskyldning måtte forstås som en beskyldning mod kommunaldirektøren for ikke altid at holde sig til sandheden, fandt Ombudsmanden, at sådan en beskyldning må anses for værende for grov, såfremt der ikke var dokumentation for påstanden.
Også denne arbejdsgiver håndterede imidlertid sagen som et spørgsmål om medarbejderens loyalitetspligt, hvilket, Ombudsmanden understreger, er en misforståelse af reglerne herom.
Såfremt myndighederne begrunder advarsler/afskedigelser med den ansattes overtrædelse af loyalitetspligten, vil det for let føre til en fejlagtig opfattelse af grænserne for den ansattes ytringsfrihed.
Ombudsmanden understreger således, at ytringsfriheden ikke skal sammenblandes med loyalitetspligten, men der skal nøje fokuseres på, om det, man sanktionerer, er konstateringen af, at ytringen ikke holder sig inden for de gældende grænser, eller om det er en tilsidesættelse af den ulovbestemte loyalitetspligt, der påberåbes.
SJ Law bemærker
Det er umiddelbart svært at se forskellen i grovhed mellem det af læreren på Campus Bornholm udtalte og den kommunalt ansattes opslag på Facebook.
Det interessante er, om Ombudsmanden faktisk mener, at der er en forskel, eller om afgørelsen vedr. Campus Bornholm på tilsvarende måde som sagen vedr. opslaget på Facebook reelt er en udtalelse, der alene forholder sig til den offentligt arbejdsgivers pligt til at være præcis i sin formulering af afskedigelsesbegrundelser og i øvrigt i stand til at dokumentere den påberåbte afskedigelsesgrund.
Det er vores konklusion på de to sager, at de offentligt ansatte fortsat har en vidtgående ytringsfrihed, men at denne også skal administreres i en passende tone, hvilket kan sætte grænser for, hvilket sprog der kan bruges. Hvordan Ombudsmanden vil forholde sig til en situation, hvor en offentlig arbejdsgiver mere præcist sanktionere en tilsidesættelse af grænserne for sproganvendelse uden at sammenblande dette med loyalitetspligten, må tiden vise. Vores antagelse er, at det næppe i sig selv vil kunne føre til en afskedigelse eller en bortvisning, at en medarbejder tilsidesætter takt og tone, med mindre der er tale om meget grove eller gentagne tilfælde heraf, som ikke stopper til trods for en given advarsel.