I dag kl. 11.00 optog Højesteret AJOS sagen til dom.
SJ Law har nu gjort, hvad vi kunne, og vi afventer derfor dommen med spænding.
Dommen afsiges den 6. december 2016, kl 12, og dommen kan straks efter dens afsigelse ses her på SJ Laws hjemmeside.
Sagen handler om konsekvensen af den konstaterede aldersdiskrimination i de tidligere regler i funktionærlovens § 2a på det private arbejdsmarked, men når dommen foreligger, vil Højesteret også have taget stilling til, om EU-rettens almindelige ligebehandlingsprincip for så vidt angår alder har umiddelbar retsvirkning på det private arbejdsmarked. En sådan afgørelse kan - uanset dens udfald – ikke stå upåtalt hen, og derfor inviterer SJ Law vores klienter til et gå hjem-møde om dommen og dens konsekvenser:
Onsdag den 7. december 2016, kl. 16.00, på Gl. Strand 34, 3. sal, København K.
Vi har en fornemmelse af, at der er mange, der er interesserede i dommen og i at høre nærmere herom, så vi kan komme i den situation, at vi bliver nødt til gentage mødet senere, men lad os nu se, om vi ikke kan få plads til alle på en gang. Tilmeld jer derfor som sædvanligt på trj@, så gør vi vores yderste for at skaffe plads til alle. sjlaw.dk
Alle, der er tilmeldt, vil få besked om, hvorvidt der er plads senest torsdag den 1. december 2016.
På gensyn
SJ Law