Den 27. juni 2018 afsagde Højesteret en dom om betydningen af ansættelsesforholdets karakter, når en medarbejders arbejdsfunktioner kan omfattes af funktionærbegrebet, jf. funktionærlovens § 1, og konkret, hvornår medarbejderens anciennitet regnes fra ved afgørelse af, om medarbejderen kunne få en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn, jf. funktionærlovens § 2 a.
Sagen kort
Sagen handlede om en medarbejder, som blev ansat som konstabelelev ved Sjællandske Telegrafregiment i februar 1989. Medarbejderen arbejdede efter endt uddannelse som konstabel og overkonstabel i hæren frem til 2006. I henhold til lov om forsvarets personel var hun militært ansat og var dermed lovgivningsmæssigt ikke civilt ansat. Af ansættelseskontrakten fremgik, at ansættelsesforholdet var underlagt de vilkår, som følger af aftalen mellem Forsvarsministeriet og Hærens Konstabel- og Korporalforening (herefter HKKF). Af cirkulæret, hvormed denne aftale var udsendt, fremgik det, at personel under HKKF ikke er funktionærer.
I marts 2006 blev medarbejderen, uden at ansættelsesforholdet hos Forsvarsministeriet blev afbrudt, ansat som overassistent ved Auditørkorpset. I marts 2015 blev medarbejderen afskediget med 6 måneders varsel.
Medarbejderen gjorde gældende, at hendes opgaver gennem hele ansættelsen havde haft en sådan karakter, at det kunne betragtes som funktionærarbejde, og at hun derfor også havde krav på fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2 a.
Parterne var enige om, at hun i årene 2006-2015 var ansat som funktionær, så spørgsmålet for retten var alene, om hendes arbejdsopgaver i perioden 1991-2006 var funktionærarbejde, og om hun herefter, trods ansættelsen som konstabel, var omfattet af funktionærloven og dermed kunne få fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a.
Landsrettens afgørelse
I Landsretten fik sagsøgte medhold i, at medarbejderens opgaver fra 1991 til 2006 ikke kunne betragtes som kontorarbejde. Retten tog udgangspunkt i, at formålet med medarbejderens ansættelse som konstabel i Forsvaret var at indgå i den væbnede beredskabsstyrke. Hendes anciennitet kunne således ikke beregnes fra 1991.
Sagen blev herefter anket til Højesteret.
Højesterets afgørelse
Højesteret foretog indledningsvist en helt grundlæggende og principiel fortolkning af funktionærloven og udtalte i den anledning:
”Bestemmelserne i § 1, stk. 1, litra a og d, omfatter også ansættelse i staten, og der er ikke i ordlyden eller i forarbejderne til funktionærloven holdepunkter for generelt at undtage militært ansatte i Forsvaret, som ikke er tjenestemænd, jf. § 1, stk. 3, fra lovens regulering.
A tilhørte som konstabel og overkonstabel det militære personel og var således en del af den væbnede beredskabsstyrke med deraf følgende pligter, herunder til at forrette tjeneste i udlandet, jf. lov om forsvarets personel § 11. Dette forhold kan imidlertid efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv føre til, at hun er afskåret fra at opnå funktionærstatus.”
Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af, om de af medarbejderen udførte opgaver var af den i funktionærloven beskrevne karakter. Højesteret kom her frem til, at medarbejderens opgaver med sikkerhed fra i hvert fald den 1. juli 1998 kunne karakteriseres som kontorarbejde. Hun havde derfor opnået funktionærstatus senest på dette tidspunkt, og hendes anciennitet i forhold til funktionærlovens regler kunne derfor regnes fra 1998.
På baggrund heraf blev medarbejderens anciennitet opgjort til 17 år, og hun fik tilkendt en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn, jf. funktionærlovens § 2 a, stk. 1.
SJ Law bemærker
Højesterets afgørelse giver anledning til at bemærke, at det alene er karakteren af en ansats arbejdsfunktioner, der afgør, om en medarbejder er omfattet af funktionærloven, og at lovens undtagelsesbestemmelse i § 1, stk. 3, skal fortolkes indskrænkende. Retten til at blive anset som funktionær kan i øvrigt ikke begrænses ved aftale, og ansættelsesforhold, der overvejende indeholder arbejdsopgaver af funktionærmæssig karakter, og som ønskes holdt udenfor loven, må derfor reguleres ved lov.