Regeringen er ved at samle flertal for en afskaffelse af IVS som selskabsform. Det skal ikke længere være muligt at stifte et selskab for 1 kr. Iværksættere må i stedet anvende anpartsselskaber, hvor tanken er at nedsætte kravet til selskabskapital fra kr. 50.000 til kr. 40.000.

Ændringen kan imidlertid give utilsigtede problemer for de ansatte. Før IVS’erne undgik man kapitalkravet i den danske selskabslovgivning ved hjælp af udenlandske lavkapitalselskaber. Kort fortalt stiftede man et selskab uden nævneværdig selskabskapital i et andet EU-land, lod en filial registrere i Danmark og drev sin virksomhed herfra. Professionelle udbydere solgte udenlandske lavkapitalselskaber i Danmark for nogle få tusinde kroner.

Filialmodellen gav problemer for filialens ansatte, der uforvarende havde fået et udenlandsk selskab som arbejdsgiver. De ansatte var ganske vist omfattet af LG, fordi de sædvanligvis udførte deres arbejde her i landet, men de skulle dokumentere, at arbejdsgiverselskabet var insolvent for at være berettiget til garantidækning. Det sker normalt ved, at arbejdsgiveren erklæres konkurs. Da en filial ikke er en selvstændig juridisk person, måtte de ansatte eller deres organisationer indgive konkursbegæring mod selskabet i registreringslandet, hvilket var forbundet med betydelige udgifter ikke mindst til udenlandske advokater. 

Filialerne af de udenlandske lavkapitalselskaber ophørte, da det blev muligt at stifte IVS’er. Hvis IVS’erne nu afskaffes, kan det blive svært at forhindre, at filialmodellen vender tilbage. Det skyldes, at etableringen af filialer er beskyttet af den frie etableringsret inden for EU og derfor ikke kan hindres med national lovgivning.

SJ Law følger udviklingen og vender, hvis det mod forhåbning bliver nødvendigt, tilbage med forholdsregler over for filialmodellen. 

Se også advokat Bo Lauritzens debatindlæg i Børsen den 19. september 2018.