Højesteret har i en nylig afgørelse frifundet en kommune for uberettiget videregivelse af en statusattest med oplysninger om en medarbejderes psykiske helbredstilstand.
En medarbejder blev afskediget fra sit arbejde som pædagog i en vuggestue, og var i opsigelsesperioden sygemeldt med depression. Kommunen udbetalte refusion af sygedagpenge til vuggestuen. Kommunen påtænkte at standse denne refusion, da de havde fået oplysning om, at medarbejderen ikke ønskede at modtage antidepressiv behandling. Kommunen foretog derfor partshøring af vuggestuen i anledning af kommunens påtænkte beslutning om at indstille refusionen til vuggestuen. Partshøringen var i overensstemmelse med bestemmelserne i den dagældende sygedagpengelov og ombudsmandspraksis i tilknytning hertil.
Som led i kommunens sagsbehandling partshørte kommunen både medarbejderen og vuggestuen om medarbejderens personfølsomme oplysninger.
Sagen rejste derfor spørgsmålet, om videregivelsen af helbredsoplysningerne i statusattesten til vuggestuen var i strid med reglerne i forvaltningsloven og persondataloven, og i givet fald, om medarbejderen havde krav på godtgørelse efter erstatningsansvarsloven § 26.
Højesteret foretog indledningsvis en konkret afvejning af, hvorvidt kommunen havde en pligt til at partshøre vuggestuen, forud for indstillingen af refusionen til vuggestuen. Retten til partshøring kan begrænses, hvis partens interesse i at få kendskab til oplysningerne for at kunne varetage sit tarv burde vige for afgørende hensyn til bl.a. andre private interesser.
På baggrund af den konkrete afvejning, kom Højesteret frem til, at kommunen havde pligt til at partshøre vuggestuen om oplysningerne efter forvaltningslovens § 19, stk. 1. Parthøringspligten blev begrundet med, at oplysningerne var til ugunst for vuggestuen og af væsentlig betydning for kommunens påtænkte afgørelse om, at stoppe udbetalingerne.
Da kommunen havde været forpligtet til at partshøre arbejdsgiveren, fandt Højesteret, at kommunen ikke havde overtrådt sin tavshedspligt ved partshøringen.
På den baggrund var videregivelse af helbredsoplysningerne i forbindelse med partshøringen nødvendig – og videregivelsen var derfor i overensstemmelse med persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4.
Højesteret stadfæstede herved landsrettens afgørelse.