Den 3. juli 2018 sendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering et udkast til et lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik med en høringsfrist den 20. august 2018 med henblik på at begrænse arbejdsgiverens adgang til oplysninger om lønmodtageren i sygedagpengerefusionssager.
Den gældende retstilstand
Det følger i dag af sygedagpengelovens § 26, at ”en arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum”. Arbejdsgiveren har således ret til at få de penge, han betaler i dagpenge til en sygemeldt medarbejder, refunderet. Arbejdsgiveren får herefter kun refusion, så længe medarbejderens dagpengeret ikke er bortfaldet.
Det er fastlagt i en ombudsmandsudtalelse samt i en række af Ankestyrelsens principafgørelser, at en arbejdsgiver er part i en sygedagpengerefusionssag. Fordi arbejdsgiveren er part i sagen, får arbejdsgiveren mulighed for at få indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1, om aktindsigt, som arbejdsgiveren efter de ansættelsesretlige regler ikke har krav på oplysning om. Bestemmelsen om indsigt er ikke uden undtagelser, og disse kan findes i forvaltningslovens §§ 11-18.
Hvis helbredsmæssige oplysninger skal undtages fra aktindsigt under den nuværende retstilstand, vil man skulle vurdere det ud fra forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Af bestemmelsen fremgår:
”Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til (5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.”
Det følger af bestemmelsen, at hensynet til de offentlige eller private interesser skal være afgørende ved bedømmelsen af, om aktindsigt skal nægtes en part, og der skal foreligge særligt tungtvejende grunde for at meddele afslag.
Samlet set giver forvaltningslovens bestemmelser altså god mulighed for, at en arbejdsgiver kan få adgang til en medarbejders helbredsoplysninger i en refusionssag. Dette problem har ledt frem til lovforslaget om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik.
Det nye lovforslag
Lovforslaget forfølger to ting. Det første er at sikre, at arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke skal have ret til indsigt i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren i en sygedagpengesag eller en sag om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, selv om arbejdsgiveren er part i sagen. Det andet er at skabe en undtagelse til dette udgangspunkt, således at arbejdsgiveren fortsat har adgang til at få indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, hvis disse er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, og hvis ikke afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne taler imod det.
SJ Law bemærker
Lovforslaget er et eksempel på, at det er nødvendigt hele tiden at sikre, at forskellige love ikke kommer til at etablere uforenelige rettigheder for flere parter. Det er således ikke i overensstemmelse med god lovgivningsskik på den ene side i ansættelsesretten at begrænse arbejdsgiverens adgang til medarbejderens helbredsoplysninger og lægelige oplysninger, og på den anden side at have regler på et andet retsområde, som kan føre til at denne begrænsning ikke er reel.
Selvom der er tale om en fravigelse af forvaltningslovens og forvaltningsrettens sympatiske udgangspunkt, hvorefter en sagspart kun i særlige tilfælde og på grund af tungtvejende hensyn kan nægtes aktindsigt, er der konkret – særligt når det kan lægges til grund, at domstolene for nyligt har statueret, at manglende medvirken til opnåelse af ret til refusion af dagpenge ikke altid giver ret til modregning i lønnen til den sygdomsramte – behov for at sikre, at oplysninger, der kan føre til, at medarbejdere uberettiget bortvises eller afskediges, ikke oplyses unødigt.
Lovforslaget skal fremsættes til oktober, og den forventes at træde i kraft den 1. januar 2019. Der er allerede afgivet en række høringssvar, som afdækker de modstridende interesser, som lovforslaget som sagt er et forsøg på at forene.
SJ Law vil løbende underrettet om udviklingen i lovforslaget.
Henvendelser kan rettes til advokat Karen-Margrethe Schebye på kms@sjlaw.dk.