Revision af reglerne om konkurskarantæne 

Konkursrådet har med betænkning nr. 1582 lagt op til en omfattende revision af reglerne om konkurskarantæne. Forslagene til ændringer er opsummeret nedenfor.

• Virksomhedsbegrebet i konkurslovens § 157, stk. 1 udvides til at omfatte alle juridiske enheder, som enten efter deres art karakteriseres som erhvervsdrivende eller udøver forretnings- eller erhvervsmæssige aktiviteter.

• Den tidsmæssige betingelse i konkurslovens § 157, stk. 1 udvides til at omfatte groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end 1 år før fristdagen, og som ledelsen har undladt at rette op på. Dette er en kodificering af retspraksis. 

• Adfærdsbetingelsen i konkurslovens § 157, stk. 1 justeres. For det første foretages en ikke udtømmende opregning af de typer af forretningsførelse, som i sig selv skal kunne begrunde pålæg af konkurskarantæne. Det drejer sig om væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til skattelovgivningen, væsentlige tilsidesættelser af bogføringsforpligtelser, væsentlig uberettiget reduktion af aktivmassen til skade for fordringshaverne, deltagelse i en stråmandskonstruktion og drift efter håbløshedstidspunktet.

• Stråmandsvirksomhed defineres og gøres til et forhold, der i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse.

• Koncernreglen i konkurslovens § 157, stk. 3 ændres således, at konkurskarantænesager mod et ledelsesmedlem, der har deltaget i ledelsen af to eller flere konkursramte erhvervsvirksomheder, der er nærtstående i konkurslovens forstand, skal behandles i forbindelse med hinanden ved samme skifteret og kan sammenlægges til én sag, hvis erhvervsvirksomhederne udgør én økonomisk og driftsmæssigt forbundet enhed. Behandling af konkurskarantænesagerne skal ske ved den ret, hvor den første sag om konkurskarantæne er anlagt. Sammenlægningen sker efter begæring fra kurator eller karantænekandidaten. Hvis forretningsførelsen kun er groft uforsvarlig ud fra en samlet vurdering for flere erhvervsvirksomheder, pålægges ledelsesmedlemmet alene én konkurskarantæne.

• Rimelighedskriteriet flyttes fra konkurslovens § 157, stk. 2, in fine, til konkurslovens § 158, der indeholder nye muligheder for at graduere længden af karantæneperioden. 

• Varigheden af konkurskarantænen foreslås ændret således, at det bliver muligt at fastsætte en karantæneperiode på op til 5 år, når der er udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse. Er der udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse, gøres det også muligt at lade konkurskarantænen omfatte et forbud mod deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvor den pågældende hæfter personligt og ubegrænset allerede første gang en person pålægges konkurskarantæne. Denne virkning udløses efter de nugældende regler kun, hvis en pålagt karantæne overtrædes med ny groft uforsvarlig forretningsførelse.

• Ledelse af erhvervsvirksomheder i udlandet skal også være omfattet af karantænen. En person, der i strid med en pålagt konkurskarantæne deltager i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i udlandet, vil herefter kunne ifalde straf efter straffelovens § 131, forudsat at reglerne om dansk strafmyndighed i øvrigt tillader dette.

• Forlig af karantænesager gøres muligt. Der åbnes for forlig om nedsættelse af karantæneperiodens længde til mindst 1 år, men ikke om bortfald af konkurskarantænen. Et forlig vil blandt andet kunne betinges af, at det pågældende ledelsesmedlem indbetaler et beløb til konkursboets kreditorer. Forlig kan ikke indgås, hvis det pågældende ledelsesmedlem har udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse, eller hvis den pågældende allerede er pålagt konkurskarantæne. Forliget skal stadfæstes af skifteretten. Hvis ledelsesmedlemmet ikke betaler eller har handlet svigagtigt, vil skifteretten kunne genoptage konkurskarantænesagen.

• Processuelt foreslås en ændring af konkurslovens § 160, stk. 1 og § 125, stk. 3 således, at kurator fremover skal give en begrundet meddelelse om indledning af sag om konkurskarantæne i stedet for en indstilling. Skifteretten skal således ikke længere træffe beslutning om indledning af sag om konkurskarantæne. Kurators første processkrift skal betegnes ”stævning”. Fristen for sagsanlæg på 4 uger regnes fra skifterettens modtagelse af kurators meddelelse.

• Kurators stævning skal obligatorisk angive, om der påstås karantæne for særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse, og om der påstås forbud i forhold til virksomheder med personlig hæftelse. Herudover skal stævningen angive, om der tidligere er pålagt karantæne.

• Beskikkelse af en advokat for den, der begæres pålagt konkurskarantæne, vil kun ske, hvis den pågældende anmoder herom, og hvis den pågældende opfylder de økonomiske betingelser i retsplejelovens § 325 for at få meddelt fri proces. 

• Konkurskarantæneregistreret foreslås åbnet efter én af fire modeller. Den endelige model beror på en politisk beslutning, men Konkursrådet anbefaler, at der oprettes en attestordning, hvorefter en person selv kan anmode om oplysningerne i registeret.

Betænkningen forventes omsat til et lovforslag fra Justitsministeren. Der er er lagt op til en politisk debat om åbningen af konkurskarantæneregistret, hvilket gør det vanskeligt at skønne over, hvornår ændrede regler kan forventes at træde i kraft.

Spørgsmål om de forventede nye regler kan rettes til advokat Bo Lauritzen.