Panama-selskab havde konkursværneting i Danmark
I forbindelse med købet af oplysninger fra datalækket ”Panama Papers” fik SKAT kendskab til et selskab, der var registreret i Panama. Ejeren havde købt selskabet som en pakkeløsning af Nordeas filial i Luxemburg. Selskabets panamesiske bestyrelse tildelte ejeren en fuldmagt, der gav den fulde ledelsesret. Ejeren udnyttede blandt andet fuldmagten til at åbne selskabets bankkonto. Selskabet havde c/o postadresse hos ejeren.
Gældsstyrelsen indgav konkursbegæring mod selskabet. Under behandlingen af konkursbegæringen var det omtvistet, om selskabet havde konkursværneting i Danmark.
Efter konkurslovens § 3, stk. 1 skal en konkursbegæring indgives til skifteretten på det sted, hvor skyldnernes erhvervsmæssige virksomhed udøves. Efter forarbejderne til bestemmelsen udøves virksomheden fra det sted, hvor forretningsledelsen befinder sig.
Det skulle således afgøres, om der ved fastlæggelsen af, hvor selskabet udøvede sin virksomhed, skulle lægges vægt på den formelle ledelse i Panama eller på ejerens indflydelse via fuldmagten.
Skifterettens kendelse, der blev stadfæstet af landsretten, lagde til grund, at den formelle bestyrelse i Panama ikke kunne anses for at udgøre den reelle ledelse, som i stedet måtte anses for udøvet af ejeren. Selskabet blev derfor taget under konkursbehandling.
SJ Laws kommentarer
Kendelsen viser, at der ved fastlæggelsen af, hvor et selskab udøver sin erhvervsmæssige virksomhed, lægges vægt på placeringen af den reelle ledelse. Dette kan blandt andet have betydning i forhold til filialer af udenlandske lavkapitalselskaber, hvor de ansatte kan påstå værneting i Danmark, hvis den reelle ledelse er udøvet herfra.
Vestre Landsrets kendelse af 22. september 2021.
Henvendelser om sagen kan ske til advokat Bo Lauritzen