Hvad er en granskningskommission?
Justitsministeriet sendte den 12. februar 2021 et udkast til det lovforslag, som skal danne grundlag for fremtidige granskningskommissioner a la Minkkommissionen. Udkast til lovforslag kan ses her:
En gennemgang af udkastet viser, at grundlaget for forslaget i vidt omfang er de konklusioner, som Udvalget om Undersøgelseskommissioner kom frem til i deres betænkning nr. 1571/2018 om undersøgelseskommissioner og parlamentariske undersøgelsesformer.
Med en vedtagelse af loven får Folketinget mulighed for at iværksætte undersøgelser af forhold, som et flertal i Folketinget finder det nødvendigt at få belyst. Folketinget vil således ikke være afhængig af justitsministerens syn på, om et givet forløb eller en given hændelse bør underkastes en grundig undersøgelse.
Den store udfordring efter en eventuel vedtagelse af den foreslåede lovtekst bliver imidlertid at fastlægge, hvornår Folketinget bør nedsætte en granskningskommission, og hvornår justitsministeren bør nedsætte en undersøgelseskommission, selvom der i gennemgangen af den foreslåede lovtekst anføres følgende om anvendelsesområdet for de to typer undersøgelser:
”Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, vil granskningskommissioner kunne få til opgave at gennemføre undersøgelser af afgrænset karakter.
Granskningskommissioner forudsættes således alene anvendt i de tilfælde, hvor der er behov for en målrettet undersøgelse af relativt afgrænsede forhold. Det anføres bl.a. i Udvalget for Forretningsordenens beretning af 21. december 2020, at det er hensigten med udgangspunkt i den grundlæggende struktur for undersøgelseskommissioner at etablere en undersøgelsesform, som kan gennemføres hurtigere end en kommissionsundersøgelse og med klarere fokus på sagens centrale problemstillinger, hvilket bl.a. skal opnås ved, at granskningsudvalget – der fastlægger kommissoriet for granskningskommissioner – forpligtes til at tilstræbe et så afgrænset kommissorium, at kommissionen kan afslutte sit arbejde inden for højst 1 år fra nedsættelsen af kommissionen. Det forudsættes på den baggrund, at der alene nedsættes en granskningskommission, i det omfang det vurderes, at kommissionens arbejde – med den grundighed, der er påkrævet for på fyldestgørende og retssikkerhedsmæssigt betryggende vis at kunne gennemføre undersøgelsen og foretage eventuelle retlige vurderinger i overensstemmelse med kommissoriet – vil kunne afsluttes inden for 12 måneder. Tilsvarende forudsættes det, at kommissoriet afgrænses på en måde, der muliggør dette. Hvis der ønskes iværksat en kommissionsundersøgelse af større omfang, forudsættes der nedsat en undersøgelseskommission.”
Det er interessant, at udkastet til lovforslaget udtrykkeligt forslår bestemt, at en af justitsministeren nedsat undersøgelseskommission ikke kan afsluttes, før beretning foreligger, af andre end Folketinget, hvilket jo så også betyder, at dette kan ske, mens det i øvrigt ikke i lovforslaget behandles eller omtales, om der sideløbende kan afvikles en Granskningskommission og en Undersøgelseskommission, hvis der er sammenfald mellem de forhold, der skal undersøges. Det bør nøje overvejes, i hvilket omfang denne manglende klargøring af forholdet mellem de to undersøgelsesformer kan ende med, at den ene af institutionerne eller begge ender med at blive værktøjer til gennemførelse af politiske dagsordner i et uset og ikke ønskværdigt omfang, hvilket jo vil kunne være med til at fratage begge undersøgelsesformer deres egentlige formål og anvendelighed.
Advokaterne i SJ Law har deltaget i mange af de senere års undersøgelseskommissioner som bisidder for embedsmænd, der har været i fokus i disse undersøgelser, og erfaringerne er, at der behov for klare og sikre retningslinjer for nedsættelse og afvikling af undersøgelser, hvis resultatet heraf skal være den ønskede afdækning af hændelser og faktiske forhold. Enhver risiko for, at det er politiske dagsordner, der styrer undersøgelserne, bør derfor undgås.
Karen-Margrethe Schebye
SJ Law | 03.03.2021